Ruin

ruinen

Ved en udgravning foretaget af Nationalmuseet 1943-44 blev det fastslået, at Malling kirkegård er et fortidsminde af ganske enestående karakter, idet den i den tidlige middelalder har været en befæstet kirkegård - Det man også kalder en folkeborg.

Fæstningen, der anslås at være anlagt i begyndelsen af 1200-tallet, har som sit primære formål haft at være et værn om den nyopførte kirke, men den rummelighed der var inden for de høje kampestensmure tyder på, at også egnens befolkning med folk og fæ har kunnet søge ly mod de Vender, der hærgede Jyllands østkyster. Og murenes højde og tykkelse med foranliggende voldgrav kan fortælle, at disse angreb har været hyppige og kraftige.

Ca. 1150 stod Malling kirke færdig i sin romanske skikkelse. Umiddelbart efter udstak man kirkegården som en skæv firkant. Således stod den indtil 1874, da man sløjfede dens nordre dige og udvidede den nedad skrænten. På alle fire sider byggede man en hegnsmur, hvoraf det nuværende vestlige dige er en del. Da denne mur stod færdig, byggede man igen en vældig kampestensmur udenpå og ovenpå hegnsmuren, så den blev til en kraftig forsvarsmur, der var meget bred og på sine steder 3,5 meter høj.

I Kirkegårdens sydøstlige hjørne byggede man derefter et rundt forsvarstårn, som menes at have været 13-14 meter højt med en diameter på 7 meter. Tårnet har været forsynet med to stokværk. Ved udgravningen i 1943 fandt man i bunden af tårnruinen 30-40 begravelser, alle liggende med fodenden mod øst.

Øst for den sydlige indgang ses nu en restaureret ruin af tårnet.



GUDSTJENESTER i Malling Kirke


Mundbind i kirken og sognegården

De seneste retningslinjer for coronapandemien betyder, at alle der besøger kirke eller sognegård fra 29. oktober 2020 SKAL bære mundbind eller visir.

Kirkekontoret er et offentligt kontor, og alle der har ærinde på kontoret, SKAL bære mundbind eller visir.

Læs mere om retningslinjerne  Folkekirken i Aarhus -  fælles hjemmeside for Folkekirken i Aarhus.