Leje af sognegården

 

Velkommen i Malling sognegård

Malling menighedsråd ønsker, at sognegården sammen med kirken må danne rammen om et levende kirkeligt og folkeligt liv til glæde og berigelse for alle beboere i Malling sogn.

Sognegårdens lokaler er først og fremmest beregnet til konfirmandundervisning og aktiviteter arrangeret af sognepræsterne, organisten eller menighedsrådet og til mindesammenkomster i forbindelse med begravelser og bisættelser fra Malling kirke. 

Der kan påregnes 2½ time til afholdelse af mindesammenkomster.

Sognegårdsbestyreren påtager sig det praktiske ved mindesammenkomster, herunder indkøb af kaffe, te, sukker, fløde, lys og servietter, borddækning, tilberedelse af kaffe/te, oprydning og opvask. 

Ved borddækning til kaffebord betales 30 kr. pr, person, men for ikke brugte kuverter betales der kun 15 kr.

Ønskes yderligere borddækning til eventuel smørrebrød/sandwich, ét glas vin, én øl eller vand og efterfølgende kaffe/te betales der 50 kr. pr. person for bestilte kuverter. Brød m.m. skal være serveringsklart på fade.

Alle møder/aktiviteter arrangeret af præster/menighedsråd vil almindeligvis være omtalt i Fællesbladet og i folderen "Det sker i Malling kirke og sognegård", der kan hentes i kirken, i sognegården og på biblioteket.

Herudover kan lokale foreninger og interessegrupper m.v.  leje lokaler til møder og aktiviteter med kirkelige, sociale, kulturelle og oplysende formål.

Det påhviler låneren selv at sørge for alle indkøb i forbindelse med arrangementet.

I sognegården er der 2 mødelokaler med borde og stole med plads til: 

Lokale 1: ca. 50 personer

Lokale 2: ca. 50 personer

Lokalerne 1 og 2: ca. 125 personer (Brandtilsynets regler)

I køkkenet findes service m.v. til kaffe/frokost til 125 personer. Der er kaffemaskine og køleskab.

Der er mulighed for at låne klaveret.

Der er handicaptoilet og  i øvrigt handicapvenlige forhold overalt.

Aftale om leje af Malling sognegård træffes med

sognegårdsbestyrer Lene Lippert, som træffes på tlf. 86 93 15 06, mob. 21 30 60 66 

tirsdag - fredag kl. 10.00-11.00 E-mail: mallingkirke@gmail.com

Ved mindesammenkomster kontaktes ligeledes:

Helen Lyngaa tlf. 86 93 20 86

 

 

 

 

 

 



12. august 2011, Karen

Malling Kirke · Malling Kirkevej 1 · 8340 Malling