Torsdagstræf

 

Torsdagstræf

Ved Torsdagstræf samles vi om om fordrag/underholdning, musik og sang fra Højskolesangbogen, samt hyggeligt samvær omkring kaffebordet. Torsdagstræf foregår i Malling sognegård den 3. torsdag i måneden fra kl. 14.30-16.30.
Kaffe med brød koster 20 kr. 

Hermed Torsdagstræf forår 2012:

Torsdag d. 19. januar kl. 14.30 - 16.30 i Malling sognegård

Ib Hansen: ”60 år i pressens tjeneste”

Ib Hansen var i en lang årrække fotograf ved Aarhus Stiftstidende. Ib Hansen fortæller om sit liv og om sine oplevelser i første række blandt konger og dronninger, om store og små begivenheder i sorg og glæde.

Han fortæller endvidere om sin deltagelse i Modstandskampen, som illegal fotograf og sabotør fra 1943-1945.

 

 

Torsdag den 23. februar kl. 14.30-16.30 i Malling sognegård

Pianist Claus Jørgensen: Årstidssange

Claus Jørgensen, pensioneret koncervatoriedocent, har siden 1975 forestået over 1000 sangeftermiddage m.v. - primært i sognegårde og lokalcentre. Måske nogle var så heldige at opleve ham i Beder Sognegård i december, hvor han underholdt i "julestuen".

 Claus Jørgensens "foredragskoncept" er altid en afvekslende blanding af fællessang, populære klaverstykker og uhøjtidelig fortælling om tekster og musik.

Hovedvægten lægges på fællessangene, der naturligt vil knytte sig til vinteren og det tilstundende forår, men ind imellem sangene vil Claus Jørgensen spille nogle af de populære musikstykker, som ældregenerationen husker så godt, men som nu om dage kun alt for sjældent bliver spillet i radio og TV.

 

Torsdag d. 15. marts kl. 14.30 – 16.30

Ib Møller, arkitekt m.a.a. : Fra nazidreng til ridderkors

Ib Møller fortæller om sit brogede liv. Min far var lærer på Bygmesterskolen og tog med afgangselever til Italien og Tyskland 1925-39. Blev nazist - og arresteret sammen med mor 1945. Jeg var da 15, min bror 16 og vor søster 8 år. Far blev frikendt – men først efter syv måneder! Forretningen var da ødelagt. Familien var politisk splittet: Mors bror døde på Østfronten, en anden var frihedskæmper, en fætter redaktør af illegal blad.

Ib Møller blev uddannet på Kunstakademiet samt på Harvard og Berkeley i USA. Studerede naturparker i USA og Canada. Startede firma i Århus 1960. Tegnestue i Vilhelmsborgs tidligere skovriderbolig.

Modtog Vejdirektoratets Vejpris 1995, Ridderkorset 1999, Poul Harris 2009 og Fællesrådets pris 2011.

 

Torsdag d. 19. april kl. 14.30 – 16.30 i Malling sognegård

Forfatteren Jørn Birkeholm: Drengetid i Malling

 - og hvad deraf fulgte - en snak om mennesker og steder, der sneg sig ind mine børnebøger

Jørn Birkeholm skriver: Persongalleriet i nogle af mine børnebøger er inspireret af mennesker, som jeg kendte fra min drengetid i Malling, og det kunne måske interessere andre end mig selv at høre lidt om, hvem disse inspirationskilder var, og hvorledes de agerer i bøgerne. 



10. januar 2012, Karen

Malling Kirke · Malling Kirkevej 1 · 8340 Malling